Tilmeldingen til sæson 2026/2027 åbner tirsdag den 7. april 2026.
Elever som allerede går i musikskolen i sæson 2025/2026 hos en lærer, tildeles automatisk til den samme lærer, hvis de gentilmeldes til næste sæson.
Ny tilmeldte elever bliver skrevet på vores venteliste.
Efter tilmeldingsfristens udløb den 11. maj, fordeler vi eleverne til lærerne ud fra bl.a. geografi og undervisningssteder og antallet af gentilmeldte elever hos de enkelte lærere.
Midt i juni sender vi besked ud om man er optaget i musikskolen.
Sidst i juni fordeler lærerne eleverne på sammenspilshold på et lærermøde. Derefter sendes besked ud til eleverne om hvilken lærer de får og hvilke sammenspilshold de er sat på.
Få instrumentgrupper har sammenspil fra første undervisningsår, de fleste instrumentgrupper tilbyder først sammenspil fra 2. år, hvor eleven har fået nogle færdigheder på deres instrument.
Tal med din lærer hvis du ønsker at deltage på et sammenspilshold.